Judit Polgár: glasloftet sprængt
Judit Polgár, født i 1976 i Budapest, er helt enkelt den bedste kvindelige skakspiller nogensinde — og en af de bedste spillere overhovedet. Hendes højeste Elo på 2735 placerede hende blandt verdens ti bedste, hvilket ingen anden kvinde har opnået hverken før eller siden. Hun har slået elleve verdensmestre, tidligere eller siddende, i klassisk eller rapid skak, blandt dem Kasparov, Karpov, Kramnik, Anand, Spasskij og endda Carlsen i hans første år på turneringskredsen.
Det, der adskiller Judit Polgár fra alle andre spillerinder, er ikke kun hendes talent, men hendes afvisning af at spille i kvindeturneringer. Allerede tidligt valgte hun næsten udelukkende at måle sig med mændene i opens og superturneringer. Beslutningen, som hendes far László støttede, var både et sportsligt valg og et politisk budskab: kvinder kan spille på samme niveau, hvis de får den samme uddannelse.
Hendes spillestil er aggressiv og strålende — tydeligt præget af den taktiske skole, som hendes far indprentede hende fra barndommen. Hendes sejr over Kasparov i 2002 (rapidparti, berlinsk forsvar, hvor hendes tårne jager den sorte konge, der blev stående i centrum) og hendes mange angrebssejre hører til de »moderne klassikere«, som trænere stadig bruger til at illustrere angrebstemaer.
Polgár-søstrene: et enestående eksperiment i historien
Polgár-projektet er fascinerende set fra læringspsykologiens synsvinkel. László Polgár, ungarsk psykolog, var overbevist om, at geni kan dyrkes frem gennem en passende opdragelse. Han valgte skak som forsøgsfelt og opdrog sine tre døtre — Susan, Sofia og Judit — i et totalt omsluttende miljø.
Susan Polgár (født 1969) var den første kvinde, der opnåede den »åbne« stormestertitel (ikke den kvindelige WGM-titel) efter de sædvanlige normer. Hun var kvindelig verdensmester fra 1996 til 1999. Efter sin karriere som turneringsspiller blev hun en vigtig skikkelse inden for skakundervisning i USA.
Sofia Polgár (født 1974) opnåede titlen som international mester og en Elo på 2505. Hun er mindre omtalt end sine søstre, men bidrog alligevel til »Polgár-projektet« ved at vise, at selv den »mindst begavede« af de tre søstre nåede højder, som 99 % af spillerne aldrig kommer i nærheden af.
Hou Yifan: det moderne spils dronning
Hou Yifan, født i 1994 i Xinghua (Kina), er sin generations dominerende spiller. Hun har vundet titlen som kvindelig verdensmester fire gange (2010, 2011, 2013, 2016). Kun Ju Wenjun, der har vundet titlen fem gange (seneste titel i 2025), har gjort det bedre. Hendes højeste Elo på 2686 (2015) placerede hende blandt de 60 bedste spillere i verden, mænd og kvinder samlet.
Det, der adskiller Hou Yifan fra tidligere mestre: som Judit Polgár før hende valgte hun hovedsageligt at deltage i mixede turneringer. Beslutningen er til tider blevet misforstået i kvindeskakkens verden, men den har vist sig at betale sig: hendes jævnlige opgør mod de bedste mænd har skærpet hendes spil på en måde, som rene kvindeturneringer ikke ville have gjort.
Fra 2018 satte hun sin turneringskarriere på pause for at tage en master i offentlig politik i Oxford (Rhodes-stipendiat); i dag er hun professor ved Pekings Universitet. Det valg, som er sjældent blandt topatleter, illustrerer en side af hendes personlighed, som skakmiljøet sætter pris på: den fulde intelligens, ikke kun den skakmæssige.
»Jeg vil vise, at kvindelige skakspillere ikke blot er gode kvindelige spillere — vi er gode spillere, punktum.« — En tanke, som Hou Yifan ofte har forsvaret
Maia Tjiburdanidze: den sovjetiske tidlige udvikling
Maia Tjiburdanidze, født i 1961 i Georgien (dengang Sovjetunionen), var en af den sovjetiske æras største spillere. Hun vandt titlen som kvindelig verdensmester i 1978 som 17-årig — en aldersrekord for titlen, der blev slået af Hou Yifan (16 år) i 2010. Hendes solide og alsidige stil afspejler den sovjetiske topuddannelse, hun fik.
Hendes regeringstid strakte sig fra 1978 til 1991 (hun forsvarede bl.a. sin titel i 1981 mod Nana Aleksandria og mistede den i 1991 til Xie Jun), og i den periode indførte hun en elitestil, der varsler de moderne spillere. Flere af hendes partier mod mændene i de åbne turneringer i 1980'erne er fortsat forbilleder på stillingsspil.
Udviklingen: mod gradvis ligestilling
Fremkomsten af onlineplatforme (Lichess, Chess.com) siden 2010 har bidraget til en demokratisering af kvindeskakken. Adgangsbarriererne (fysiske klubber, der til tider var lidet imødekommende over for kvinder, mangel på synlige rollemodeller) forsvinder gradvist. Antallet af FIDE-ratede spillerinder er steget markant siden 2010.
Spillere som Valentina Gunina, Nino Batsiashvili og Aleksandra Goryachkina holder en Elo omkring 2500-2560, hvilket bekræfter, at talentmassen blandt kvinder fortsat vokser. Goryachkina var tæt på verdenstitlen i 2020 og tabte snævert til Ju Wenjun i rapidafgørelsen efter 12 klassiske partier (6-6).